Anmeldelser fra 2017

Sophisticated Ladies
Trio
***** (5/6)
Gateway Music

Anmeldt 25/7 2017

Daglige læsere af nærværende dagblad vil være bekendt med den sektion, som hedder Business. Her bliver der jævnligt sat fokus på kvinders manglende repræsentation på direktionsgange og i virksomhedsbestyrelser. Der er mange gode bud på opgør med denne skævvridning, herunder vist også at alle mænd bør sendes på permanent barsel.

Ude i den virkelige verden, i dette tilfælde jazzens, kender man alt til denne uhyrlige skævvridning, hvilket der kan spindes mange og lange ender over. Her nøjes vi med at gøre opmærksom på, at kvinder absolut ikke er frataget muligheden for at spille jazz på højt niveau, hvilket ikke så få gennem tiderne har benyttet sig af, og at det – som ovre i Business – er resultatet, der tæller.

Faktisk så det i slutningen af forrige årtusind ud til, at der kom gang i ligestillingen, idet en lang række talentfulde unge danske kvinder dukkede op og blandede sig i det tidligere så mandsdominerede jazzkor. Det var primært Rytmisk Musikkonservatorium, der stod for udklækningen, og herfra kom pianisten Marie Louise Schmidt, bassisten Helle Marstrand og trommeslageren Benita Haastrup.

Da basunisten og sangeren Richard Boone hyrede dem som sin backinggruppe, fik de navnet Sophisticated Ladies. Det har de bibeholdt på egne præmisser, både når de har suppleret sig med andre kvindelige musikere, og når de har optrådt i den trioform, som nu har eksisteret i 30 år. Jubilæet markeres med en CD med de tre sofistikerede damers egne kompositioner.

Den type udgivelser kommer der mange af, men denne formår at skille sig ud fra flokken. For det første har den en klar stil og stemning, dertil usvigelig kommunikation og håndelag, og så er der noget let og lyst og naturligt nordisk over foretagendet.

Trioen lægger ud med Marie Louise Schmidts »Frokostpause«, der er en munter og finurlig sag, som leveres lifligt og med smittende glæde. Den følges op af Helle Marstrands »Håb«, hvor man pludseligt bliver mindet om, hvor sjældent man nu om stunder bliver præsenteret for en rigtig melodi, ja – som her – en gennemført smuk ballade. Tilmed markerer ophavskvinden i sit solospil, at hendes elevtid hos salig Niels-Henning Ørsted Pedersen i høj grad skulle sætte sine spor.

Også Benita Haastrup forstår at formidle den rette stemning i sin »Dans i den lyse sommernat«, og så er trioens udgave af folkemelodien »Vort modersmål« – med raffinerede toneartskift – aldeles charmerende.

Kjeld Frandsen – Berlingske Tidende


Bejublad återkomst för Sophisticated Ladies

Sophisticated Ladies & Christina Dahl
 – Jazzklubben Stardust/Lunds Nation, Lund, 8 september 2017.

Den danska trion Sophisticated Ladies forcerar lätt gränskontrollerna och landar till publikens stora glädje för andra gången (senast 2001) hos Stardust, som sin vana trogen skummar grädden av dansk jazz. Annars är det magert för dansk jazz här i Lund och än värre är det i Malmö. Sophisticated Ladies är skivaktuella med Sophisticated Ladies Play Ellington och vi får även njuta av musik från albumet In Spirit. Konserten innehåller en god cocktail av låtar från deras mångåriga skattkista av jazzstandards – gruppen har funnits i 30 år.

Med sin varma Albert Ayler-impregnerade tenorsax visar Christina Dahl lysande talang och mångsidighet. Aylers Holy Family sitter som en smäck liksom Carla Bleys The Lord Is Listenin’ To Ya, Hallelujah!.

Trummisen Benita Haastrup bjuder på unik spelglädje, rik fantasi och uppfinningsrikedom i till exempel Ellington-numren Caravan och African Flower. Haastrup går ut bland publiken mitt under konserten och trummar på stolarna. Snacka om publikkontakt!

NHØP och Hugo Rasmussen har haft basisten Helle Marstrand som elev, vilket ingalunda alls är svårt att förstå. Hon har verkligen glimtar i bägge ögonvrårna i till exempel Nobody Knows the Trouble I’ve Seen och Chaplins Smile. Pianisten Marie-Louise Schmith har rätt känsla för ellingtonsk klangfärg, vilket hörs tydligt i bland annat Take the A-train, Very Special och Hard Way. Jag hoppas att Sophisticated Ladies och Christina Dahl snart kommer tillbaks. Det får inte dröja 16 år i alla fall …

Text: Lasse Seger